Dansk Flygtningehjælp på Fyn
Det frivillige arbejde
Bliv frivillig
Kontakt os
Om DFH
Nyheder
Pressemeddelelser
"Sprog, det er vigtigt"
Festligt kulturmøde i Faaborg
Kandidater Ringede...
Vil du hjælpe Inham...
Svendborgs frivillige...
Lektiehjælp uden lektier...
Et fantastisk tilbud...
Links
25/10-09
Kandidater Ringede Indsamlere

Kommunalvalg i Svendborg kan umiddelbart virke langt væk fra fx afrikanske flygtningekvinders problemer. Men takket være Dansk Flygtningehjælps arrangement ”Kandidater Ringer Indsamlere” søndag den 25. oktober gik disse to størrelser sammen i en større helhed.

7 engagerede kandidater til kommunalvalget i Svendborg fandt tid i deres travle skema her i valgkampen og mødte op på LærDansk-skolen i Svendborg. I to timer ringede de rundt til deres netværk for at skaffe indsamlere til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling den 8. november.

Det blev et par hyggelige timer med højt humør, hvor kandidaterne formåede at få 56 nye indsamlere. Hver indsamler giver i snit 1000 kr., penge der i år går til flygtningekvinder rundt om i verden. Kvinderne er ofte dem der står for familiens trivsel og ved at hjælpe dem, hjælper man en hel familie.

For de 1000 kr. kan Dansk Flygtningehjælp bl.a. udlevere basal hjælp i form af vanddunke, tæpper, køkkengrej, sovemåtte, tøj og sæbe til 13 husholdninger, udlevere skoleudstyr (bøger, blyanter, notesblokke eller skolepulte) til 20 skoleelever og hjælpe, støtte og rådgive 4 kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Fra Dansk Flygtningehjælp Fyns side skal lyde en stor tak til de 7 kommunalvalgskandidater:

•    Renee Hamilton (SF)
•    Peter Frisk (R)
•    Kristina Siig (R)
•    Christian Leth (R)
•    Jesper Kiel (EL)
•    Thomas Mathiasen (S)
•    Arne Ebsen (T)

Se mere om indsamlingen på www.flygtning.dk